Er du forvirret over alle de forskellige TV-løsninger på det danske marked? Kabel-TV, IPTV, streaming, parabol – hvad er hvad, og hvilken løsning passer bedst til dig? I denne komplette guide gennemgår vi alt, hvad du skal vide om digital TV service i Danmark 2026.
Hvad er digital TV service?
Digital TV service er en samlet betegnelse for alle former for TV-distribution, der sender billede og lyd i digitalt format – i modsætning til det gamle analoge TV-signal, som blev slukket i Danmark i 2009. I dag modtager alle danskere deres TV-signaler digitalt, uanset om det sker via kabel, satellit, fiber, antenne eller internet.
Der er ikke én enkelt definition på “digital TV service” – det dækker over flere teknologier og leveringsmetoder, som vi gennemgår nedenfor.
De 5 typer digital TV i Danmark
1. Kabel-TV (DVB-C)
Kabel-TV leverer TV-signaler gennem et koaksialkabel – det samme stik du måske allerede har i væggen, hvis du bor i en større ejendom eller boligforening. Det er den mest udbredte metode i Danmark og kræver typisk en dekoder eller et smart-TV med built-in tuner.
Fordele: Stabil signalkvalitet, bredt udvalg af kanaler, velegnet til større ejendomme
Ulemper: Kræver kabelforbindelse, ikke tilgængeligt alle steder
2. IPTV (TV via internet)
IPTV (Internet Protocol Television) sender TV-signaler over internettet frem for via et traditionelt kabel. Det er en voksende teknologi i Danmark og bruges af flere af de største udbydere. Du behøver blot en stabil internetforbindelse og en TV-boks eller smart-TV-app.
Fordele: Fleksibel, fungerer over bredbånd og fiber, nem at installere
Ulemper: Afhænger af internetforbindelsens hastighed og stabilitet
3. Satellit-TV (DVB-S)
Satellit-TV modtager TV-signaler direkte fra satellitter i rummet via en parabol. Allente (tidligere Viasat og Canal Digital) er den primære udbyder af satellit-TV i Danmark.
Fordele: Bredt kanaludvalg, tilgængeligt næsten overalt i landet
Ulemper: Kræver parabol, kan påvirkes af vejrforhold
4. Digitalt Jordbaseret TV (DVB-T/DTT)
Dette er det signal, du kan modtage via en almindelig antenne – enten en tagantenne eller en stueanntenne. Det er den billigste løsning, men giver adgang til et begrænset antal kanaler, primært de frie danske public service-kanaler som DR og TV 2.
Fordele: Gratis, kræver ingen abonnement
Ulemper: Begrænset kanaludvalg, ingen streaming eller on-demand
5. Fiber-TV
Fiber-TV er TV leveret via et fibernet, som er under stadig udrulning i Danmark. Det giver den hurtigste og mest stabile forbindelse og kombineres typisk med hurtigt bredbånd. Udbydere som Waoo og Altibox er kendte for fiber-TV-løsninger.
Fordele: Meget stabil forbindelse, høj billedkvalitet, god integration med internet
Ulemper: Fibernettet er endnu ikke tilgængeligt på alle adresser i Danmark
De største TV-udbydere i Danmark 2026
Markedet for digital TV i Danmark domineres af en håndfuld store spillere, der hver tilbyder forskellige pakker, teknologier og priser.
YouSee
YouSee er en af Danmarks mest kendte TV- og internetstyenester og er en del af Nuuday-koncernen. YouSee tilbyder TV via kabel og fiber samt streamingtjenesten YouSee Play. Udbyderen er særligt populær i byerne.
Priser fra (2026):
Minipakke: 249 kr./md.
Grundpakke: 409 kr./md.
Mellempakke: 709 kr./md.
Fuldpakke: 869 kr./md.
Norlys
Norlys er dannet ved fusionen mellem SE (Syd Energi) og Eniig og er i dag en af Danmarks største leverandører af bredbånd, TV og mobil med over 1,5 millioner kunder. Norlys TV leveres via appen Norlys Play, og du behøver ikke kabel, antenne eller TV-boks. Appen virker på iPhone, iPad, Android, Apple TV, Android TV, Google TV og nyere Samsung Smart TV.
Med Norlys kan du streame på op til to enheder samtidig og tilknytte op til fem enheder pr. abonnement.
Priser fra (2026):
Lille pakke: 369 kr./md.
Mellem pakke: 619 kr./md.
Stor pakke: 895 kr./md.
Vælg Selv 4: 299 kr./md.
Allente
Allente er en sammenslagning af Viasat og Canal Digital og er den primære udbyder af satellit-TV i Danmark. Allente er et godt valg, hvis du bor uden for de store byer, da satellitten dækker hele landet. Allente tilbyder desuden fleksible streamingmuligheder og pakker med streamingtjenester inkluderet.
Priser fra (2026) –
Fra 199 kr./md.
Waoo
Waoo er specialister i fiber-TV og tilbyder TV og internet via fibernet. Waoo er særligt populær i de dele af Danmark, hvor fibernettet er godt udbygget. Priserne starter fra 405 kr./md. for TV-abonnement.
Altibox
Altibox er endnu en fiber-baseret udbyder med priser fra 279 kr./md. Et godt valg for dig, der har adgang til Altibox’ fibernettet.
Top comments (0)